Investering i energiaktier

Investering i energiaktier

Min udgangsfilosofi er at verden aldrig vil kunne undvære energi. Firmaer som i dag
baserer størstedelen af deres overskud på olie og gas, vil dels investere i ny måder at
udvinde fossile brændstoffer, dels være i front når det gælder alternative energikilder
som vindmøller, bølgeenergi og solenergi. Med et marked, der er evigt voksende, kendte
ressourcer indenfor energikilder baseret på olie, en atomenergi sektor som for alvor er
truet af reelle sikkerhedsmæssige hensyn og en udvidelse af forskning, udvikling og
udbygning af alternative og vedvarende energikilder, er aktier i energisektoren absolut
anbefalelsesværdige.

Dividende

Energiselskaber som Total (TOT), BP PLC (BP), eller Chevron Corp (CVX), udbetaler i
mange tilfælde en rigtig god dividende. Energiaktier er efter min mening ret sikre
aktier på den lange bane, altså med en tidshorisont på 15 – 20 år. Den årlige dividende
vil sjældent være den vigtigste grund til at købe energiaktier, firmaets soliditet
spiller en vigtigere rolle.

BP aktier

Et firma som British Petrol (BP), som i mange år har markedsført sig som ”grønt”, bl.a.
med ændring af logo, led med Deepwater Horizon og miljøkatastrofen i den Mexicanske
Golf, et kæmpe tab i omsætning, og en kæmpe udgift i forbindelse med både at standse
katastrofen og yde erstatning til ofrene for både ulykken og den efterfølgende
forurening, giver stadig dividende og er så solidt og velkonsolideret at BP aktier er
en god forretning.

Bredspektrede aktier

Vestas er bundet op på levering af vindmøller, det gør Vestas aktien sårbar,
sammenlignet med konkurrenter som Siemens, som har en bred base at afbalancere
investeringer og omsætning med. Aktier i et firma som Vestas, er følsomme og kan måske
være egnede til short term trade, men ikke til min langsigtede investering, her ser jeg
store firmaer med en bredere produkt og forskningsmæssig portefølje, altså mere
bredspektrede aktier, som meget mere sikre investeringer.

Aktier i grøn energi

Som nævnt ovenfor, er det at købe aktier I en snæver virksomhed som Vestas risikabelt,
denne type aktier har en stor volatility, hvilket betyder at de er meget følsomme.
Politiske omstændigheder er en af de mest betydende faktorer for en akties volatititet
når vi taler om akter som er geopolitisk afhængige og derfor også er afhængige af
politisk, kulturelt og økonomisk velvilje.

Investering i energiaktier

Som det fremgår af ovenstående mener jeg at det er en rigtig god ide at investere
pensionen i langsigtede aktier i energisektoren. Firmaer som BP, Shell, Statoil, Q8,
etc. som også har forskning og investering rettet mod alternative energiformer er også
firmaer, som kommer ud af 2025 med overskud.

Comments are closed.